En nylig artikel i elEconomista lavede overskrifter med titlen “Madrid Forbløffer Europa: Nu den Fjerdestørste Økonomi i EU, Der Konkurrerer med Paris og London.” Selvom overskriften er delvist sand, henviser de citerede og anvendte statistikker faktisk til Madrids Fællesskab, den autonome region, der strækker sig langt ud over byen Madrid. Og sammenligningerne med de metropolitiske områder i Paris og London kræver også en nærmere undersøgelse.

Morbi vitae purus dictum, ultrices tellus in, gravida lectus.

Ifølge Eurostat-data registrerede Madrid-regionen et BNP på €293 milliarder i 2023 og en yderligere stigning på omkring 3% i 2024. Dette placerer Madrid-regionen som EU’s 4. største regionale økonomi. Madrids økonomi er vokset med næsten 50% siden 2012, primært drevet af nye beboere, stærk turisme, jobskabelse, udenlandske investeringer og mest af alt folks iværksætterånd og kreativitet. Arbejdsløsheden er faldet til 9%, og beskæftigelsesgraden ligger nu på 70%, hvilket er gennemsnittet for EU.

Madrids økonomiminister, Rocío Albert, tilskriver denne succes til juridisk stabilitet, erhvervsvenlige politikker og lav beskatning og hævder, at Madrid nu konkurrerer med London, Paris og Berlin. Vi skal dog afklare, om hun henviser til Madrid-økonomien eller Madrid-befolkningen? Disse to ting kan være ret forskellige.
Mens Madrids BNP pr. indbygger er estimeret til €42.000, bør det bemærkes, at BNP pr. indbygger er et økonomisk gennemsnit, der inkluderer virksomhedsindtægter, velhavende personer og indtægter fra multinationale selskaber, og det afspejler faktisk ikke gennemsnitslønningerne. I virkeligheden ligger den medianindkomst i Madrid omkring €24.000 pr. person. Der er faktisk en ret stor kløft mellem statistisk velstand og de faktiske månedlige oplevelser for beboerne, der står over for stigende omkostninger til fast ejendom, inflation og generelt høje leveomkostninger.

Morbi vitae purus dictum, ultrices tellus in, gravida lectus.

Lav beskatning har i mange år været en central funktion i regionens økonomiske model. Madrid tilbyder nul formueskat, næsten nul arveskat, skattefordele for selvstændige (autónomos) og fradrag for familier og fødsler. De tilbyder også nogle af de laveste personlige indkomstskattesatser i Spanien og fradrag for nye virksomheder og opstartsvirksomheder.
Snart inkluderes den kommende “Mbappé-lov”, som sigter mod at tiltrække udenlandske investorer. Tilhængere hævder, at dette vil øge investeringer og beskæftigelse, mens kritikere antyder, at det kun skaber skattefordele for de velhavende, fordi lokale ikke vil opnå de samme fordele. Der er også bekymring om, hvorvidt disse typer af skattestrategier (som for nylig er blevet vedtaget i Portugal og Italien) rent faktisk vil gavne det generelle samfund eller primært tilbyde en favorabel BNP-vækstfortælling for politikere – som allerede set i forskellen mellem BNP pr. indbygger og faktisk medianindkomst.

Ikke desto mindre er udsigten for Madrid og Spanien generelt positiv. CaixaBank Research viser, at Madrids økonomi voksede med mere end 3% i 2024. Og med forventninger om yderligere 3% vækst i 2025 er regionen godt positioneret til yderligere økonomisk vækst.

Men vækst alene er ikke alt. Madrids succes skal måles ikke kun i BNP-rangeringer, men også i livskvalitet, indkomstulighed og overkommelig bolig. Uden reformer for at tackle disse ubalancer kunne økonomisk styrke være mere af en clickbait overskrift snarere end den daglige virkelighed for dens beboere.