“I Skotland er vores kultur glad for kritik. Alt hvad nogen siger eller gør, bliver set som pinligt,” reflekterer Sara. “Men i Spanien virker det som om, at folk bekymrer sig meget mindre om, hvad andre tænker – og det synes jeg er noget meget godt.”
Sara har bemærket denne jordnære selvtillid i hver by, hun har besøgt i Spanien. Uanset om det er nogen, der danser spontant på en bar, eller en mand i Alicante, der trækker sin guitar frem for at synge flamenco på gaden – så blinker ingen. “Det ville bare ikke ske i Skotland,” siger hun, både amuseret og inspireret.
Denne selvtillid er ikke egoistisk eller arrogant – den er baseret på en kultur, hvor folk er komfortable med at være sig selv og ikke føler behov for at imponere eller dømme andre. Spaniere ifører sig, hvad de har lyst til på stranden, uanset deres alder eller kropstype. De debatterer passioneret på caféer, ikke ud af vrede, men fordi åben udtryk er naturligt og accepteret. Ældre mennesker forbliver sociale aktive, synlige og glade, om de så danser til lokale fester, nipper til kaffe på torvene eller nyder en middag ude.”
Selv ensomhed ses som normalt. At sidde alene på en café eller vandre gennem en park betragtes ikke som akavet – det er bare en del af hverdagen. “Der er en frihed her,” forklarer Sara. “Folk lever uden konstant at bekymre sig om at blive set eller bedømt.”
Denne holdning har smittet af på hende. Sara finder nu sig selv mindre bekymret over sit udseende eller hvad folk måtte sige. For Sara tilbyder det spanske samfund et sundere socialt model – en hvor mere naturlig selvtillid er helt okay, og glæde ikke er noget, der skal filtreres eller fortjenes med penge. “Det sker igen og igen,” siger hun. “Og hver gang forundrer det mig stadig.”
I en verden, hvor socialt pres ofte vejer tungt, har Sara fundet noget lettere – og bedre – i Spanien.
Hvad tænker du? Tror du, at Spanien har et sundere socialt samfund end de fleste andre lande i Europa? Bor du i Spanien, og i så fald, hvor let var det for dig at tilpasse dig den lokale kultur?
