Det er almindeligt troet, at disse næsten mystiske væsener opererer ifølge en kompleks algoritme:
Hvor synligheden er højest (ved rådhuse, turisthotspots, områder med høj vælgertæthed), spinner børstene mest voldsomt.
Vandrer du blot få hundrede meter ind i de boligmæssige badlands, vil du kun finde stilhed, snavs og fantasifulde fortællinger om dette fantastiske væsen, der engang besøgte stedet.
Ovenfor, og hvis du kigger nøje efter, kan vi lige akkurat se en, der prøver at smelte sammen med sit naturlige levested.
For at mindes begivenheden skrev vi et digt…
Ode til den Sky Barredora
I Benissa Costa, ved morgengryets skin,
lød et sus — og så var alt væk igen.
Et fjernt brum, børster der snurrede lidt,
så dukkede den op — og forsvandt i et split.
Med blinkende lys og stille manér,
rullede den gennem byen, uden spor, uden besvær.
Folk glippede med øjnene, i fuld forvirring:
Var det den, der renser — eller blot en forstyring?
Børsterne dansede, og dyserne hvæsede,
men snart var den væk, som om den aldrig eksisterede.
Nogle siger: “Den findes, jeg sværger på det!”
Andre fnyser: “En myte – det reneste sludder og pjat, ved du hvad.”
“En gang, for længe siden,” siger en gammel mand,
“så jeg den feje – i måske en halv time, så forsvandt den i sand.”
Og børnene fniser, for historien er fin,
men ingen har set den — ikke i rigtig lang tid.
Så ser du den, så skynd dig at ta’ et billede,
for beviser er sjældnere end regn i juli måned midt i siesta-idyllet.
Men én ting står klart i hele kommunen her:
Den drager mod syd — og gør kun rent, når nogen ser.
